Supermarkeder og planteskoler bugner af bakker med efterårslyng. De rødviolette planter er i fuldt flor og er sammen med sankthansurt noget nær det eneste, der giver farve i haven i øjeblikket. Georginerne er jo faldet sammen i frosten, men efterårslyng holder længe endnu.
De mange forskellige former for efterårsblomstrende lyng kaldes hedelyng eller Calluna vulgaris. Hedelyng er en lille busk, som i naturen kan blive op til ca. 75 cm høj, men så bliver den også grim og ranglet. Den bør derfor udsættes for en tæt barbering hvert forår.
Calluna vulgaris er en slægt med enormt mange forskellige sorter, men de mest almindelige er Erica lyng, som fås med violette eller hvide blomster.
Den violette lyng ser fin ud i en krukke ved hoveddøren. Lav et lille stilleben med lyng, græskar og lygter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar