mandag den 16. april 2012

Bryllupskørsel som Askepot gjorde det



Askepot kørte til bal på slottet i en magisk karet trukket af heste. Du kan vælge bryllupskørsel i hestevogn fra Andelslandsbyen Nyvang, der kører jer fra kirke eller rådhus, til fotograf og til festen. Andelslandsbyen Nyvang er et kulturhistorisk museum i Holbæk, dækker perioden 1870 til 1950 – også kaldet andelstiden. Her kan du vælge bryllupskørsel i hestevogn eller veteranbil fra gammel tid. Bryllupskørsel i hestevogn er en romantisk transportform til korte ture.

Bryllupskørsel med fjordheste
De smukke hestevogne fra Andelslandsbyen er trukket af fjordheste, en art der har eksisteret i Danmark i mere end 100 år. Fjordheste kom til Danmark som arbejdsheste i de mindre landbrug, og de blev hurtigt udbredte pga. deres robusthed og rolige gemyt. I Danmark fik de kælenavnet nordbaggere, og senere fjordheste, fordi de kom fra den vestlige del af Norge med de mange fjorde. Da traktoren blev opfundet blev der fremavlet fjordheste, der også kunne fungere som rideheste. De store, rolige og elegante fjordheste deltager i vor tid ofte på konkurrencebanerne.

De elegant udklædte kuske fra Andelslandsbyen har stor erfaring med bryllupskørsel. Andelslandsbyen tilbyder bryllupskørsel i en åben og lukket karet. Den sikreste løsning til bryllupskørsel er en lukket, når man tager det danske vejr i betragtning. Der skal helst ikke for meget vind i brudens frisure.

Den lukkede karet til bryllupskørsel er en Coupé fra 1880, et elegant herskabskøretøj, som var almindelig på herregårde helt op til 1930’erne. Den åbne hestevogn er en ponyvogn med kuskesæde fra ca. 1920. Den åbne hestevogn egner sig godt til byfester og sommerdage, hvor man ved, at vejret viser sig fra sin gode side.

Fejring af bryllupsdagen
Hvad med at fejre bryllupsdagen med en stemningsfuld tur i hestevogn eller veteranbil? Brudeparret kan nyde et glas champagne og chokolade ”ombord”.

Udover bryllupskørsel tilbyder Andelslandsbyen Nyvang kørsel i forbindelse med konfirmation, byfest, firmaarrangement, studentereksamen, børnefødselsdag, udflugt osv.