torsdag den 30. september 2010

Rhododendron til sol og vandrende sol


I Idas Have er der et østvendt bed med fire cremehvide Cunningham White og et vestvendt bed med tre lyserøde Gomer Waterer. Det er to nemme sorter, som i modsætning til de fleste andre rhododendron tåler fuld sol. De er naturligvis plantet i surbundsbede anlagt med en pose spaghnum pr. busk.

De blomstrer hver i blot to-tre uger. Men resten af året kan man nyde de glansfulde, mørkegrønne blade. Modsat hvad mange tror, skal rhododendron ikke plantes i skygge. Her bliver de ranglede og blomstrer meget mindre. Rhododendron foretrækker vandrende skygge under letløvede træer.

Rhododendron kræver en del vand. Hvis en rhododendron mangler vand, ruller bladene sig sammen ved kanten. Så gælder det om hurtigt at give dem førstehjælp med mindst en spand vand pr. busk. I højsommeren bør man forebygge tørstende rhododendron med en ugentlig grundvanding. Blomsterne må helst ikke få vand på sig.

Endelig bør rhododendron gødes to gange i sæsonen. Første gang i det tidlige forår, anden gang umiddelbart efter blomstring.

Billedet viser en fuldvoksen rhododendron fra Idas mormors have.

onsdag den 29. september 2010

Flere havedrømme


Jeg ved, hvor der findes en have

Af Claus Dalby

Claus Dalby og forlaget Klematis har mange ubeskriveligt flotte havebøger på samvittigheden. Denne bog handler udelukkende om Ivy Høghs have hemmelige have ved Tange Sø. Nu er den nok ikke så hemmelig mere…

Man kan læse bogen fra ende til anden, men det er også en udmærket opslagsbog, idet Ivys have er udgangspunkt for en beskrivelse af en række sublime stauder, buske og træer.

Især rhododendron bliver grundigt behandlet i bogen. Havens 300 forskellige slags rhododendron spiller hovedrollen i maj og juni. Resten af året står buskene med de fineste glansfulde stedsegrønne løv.

Der er mange søger og vandhuller i haven. De skal tømmes og renses hver vinter. Og de mange bugtede stier skal håndluges. Claus Dalby skriver ved et af de smukke havebilleder med anemoner og kodrivere på en baggrund af store skødesløse sten: ”En ukyndig vil måske tro, at sådan et motiv vokser frem helt af sig selv, men sådan er virkeligheden ikke. Her skal der håndluges med jævne mellemrum for at skabe balance.”

Det er en have på fuld tid. Men resultatet er en haveoplevelse af de helt store.

tirsdag den 28. september 2010

Bregner og dinosaurer


Bregner er noget for sig selv. De udgør en selvstændig plantegruppe, ikke stauder, skønt de har mange lighedspunkter med stauder. Men de formerer sig ved sporer i stedet for frø.

Bregner er nogle af de ældste planter på jorden. Fossiler med aftryk efter de karakteristiske bregner dokumenterer, at der har vokset bregner længe inden, der levede dinosaurer på jorden.

Billedet af Mark Witton viser en gruppe quetzalcoatlus, som spiser baby-dinosaurer på en prærie af bregner.

mandag den 27. september 2010

Bregner


Bregner er perfekte i et nordvendt bed. I Idas Have står der strudsevingebregner nord for pilehegnet. Strudsevingebregner er nemme og hårdføre. De formerer sig hurtigt ved underjordiske udløbere.

Det er dog nemt at dæmme op for dem, hvis de breder sig for meget. Men det smarteste er at plante dem sammen med andre hurtigvoksende planter, f.eks. høstanemoner eller hosta… eller skvalderkål.

Det er fantastisk at se bregnerne i bogstaveligste forstand rulle sig ud om foråret. De er frodig grønne og har en dekorativ, enkel vækstform. Dermed er bregner gode fyldplanter i et staudebed, da de giver øjet pauser mellem de blomstrende stauder.

søndag den 26. september 2010

Fordringsløs frodig fjerbusk


Hvis man har meget plads i sin have, er fjerbusken en fortrinlig plante. Fjerbusk, Aruncus dioicus, bliver mandshøj i løbet af sommeren, men visner helt ned om vinteren. Det er nemlig en staude – ikke en busk.

Blomsterne ligner store fine fjer, af den slags som damerne satte i lige så store fine hatte i forrige århundrede. Dér har man ramt plet med navnet.

Fjerbusk trives de fleste steder såvel i sol som skygge. Den er fin sammen med bregner og hosta.

Desværre må fjerbusken i Idas Have vige for fremskridtet – vi må erkende, at vi ikke har plads til så stor en staude. Selvom den ser flot ud her som baggrundskulisse for pink pæoner.

lørdag den 25. september 2010

Del og hersk


Nu er det plantetid. Det er på høje tid at dele, flytte og plante nye stauder, hvis man har lyst til at ommøblere i haven.

Vi har delt ud af vores kraftigt voksende, saftige bronzeblad. Og vi har delt og omfordelt de storbladede hosta, så de næste år gerne skulle dække hele det lange nordvendte bed.

Hosta og bronzeblad er værdifulde bekendtskaber i de fleste haver. Når de spirer i slutningen af foråret går der ikke mere end et par uger, så er der ikke en bar plet tilbage på jorden. Skvalderkål og andet fremspirende ukrudt får ikke et ben til jorden, når der er helt mørkt.

torsdag den 16. september 2010

Kolonihavelivet


Kolonihaveliv – facts og finurligheder

Af Pernille Tranberg & Nina Schiøtz

Hvis man overvejer at investere i en kolonihave eller allerede er den lykkelige ejer af sådan en, så er denne havebog en god inspirationskilde.

Forfatterne, der har kolonihavehuse i Nyvang, Herlev, lader til at være gode socialdemokrater, som hylder det nøjsomme kolonihaveliv. Dog begræder de indimellem, at det ikke er helt økologisk nok eller åbent nok for nydanskere.

Det meste af bogen omfatter dog heldigvis fin og konkret vejledning i, hvordan man bygger hus samt anlægger og passer haven. Det er en livstilsbog fyldt med ideer til både gamle og nye kolonister. Samtidig er der en kulturhistorisk gennemgang af kolonihavehuset som fænomen.

onsdag den 15. september 2010

Havenisser i pangfarver

Her er de trendy havenisser fra netbutikken Vitrinen.dk

tirsdag den 14. september 2010

Havenissens historie


En hadegave, hyggelig kitch i haven eller kult. Der er mange meninger om havenisser, men de bliver mere og mere populære som blikfang i haven.

Filmen Amelie, hvor hovedpersonen kidnapper en havenisse, Viasat-reklamerne med de to havenisser og Zentropas pisse-nisser har gjort de tyskfødte havenisser trendy.

Havenisser var tidligere udtryk for ekstrem dårlig smag, som man mest kunne finde hos campingfolket.

De første havenisser af ler menes at være blevet opfundet i Gräfenroda i Thüringen, og de første, der begyndte at producere havenisserne er en polsk fabrik i Stettin ca. 1872.

I 1937, hvor Walt Disneys "Snehvide og de syv små dværge" fik præmiere, ændrede havenissen karakter fra et gnavent gnom-lignende væsen til den hyggelige Disneyficerede udgave, vi kender i dag.

I 60’erne begyndte man at massefremstille de små havenisser i billig plastik. I de postmoderne 90'ere kom flere forskellige ironiske havenissemodeller på markedet. I dag kan man købe havenisser i trendy pangfarver i dyre designbutikker.

fredag den 10. september 2010

Massevis af abrikoser


Der er stadig mange abrikoser på træet. Abrikostræets frugter blev modne i august. Der var så mange frugter, at flere grene knækkede, fordi vi glemte at tynde ud.

Vores første år i haven var der ingen abrikoser, fordi der kom frost i det tidlige forår, hvor abrikostræet blomstrede. Næste år blev de orange-rosa blomster ikke ramt af frosten, og resultatet var rigelige mængder søde gule abrikoser med rosa kinder.

Vi fik lavet abrikos syltetøj.

torsdag den 9. september 2010

Henrivende høstanemoner


Høstanemonerne (Anemone japonica) begyndte så småt at folde sig ud i august. Nu er der massevis af dekorative lysviolette knopper og flotte blomster.

Den høje staude trives fint på nordsiden af huset og breder sig flittigt med krybende udløbere. I det nordvendte bed har vi også plantet kæmpestenbræk, bispehue, hasselurt og buksbom samt en hvid rosenbusk (Rosa Alba ’Maxima’).

Bispehuen ved siden af høstanemonerne har fået godt fat nu, men man må ind i mellem sikre, at høstanemonerne ikke invaderer den lave, mere langsomt voksende bispehue.

onsdag den 8. september 2010

Shocking pink georginer



Disse pink georginer er nyt fyld i de lyse terracottakrukker. Georginerne har erstattet vores lyserøde bellis, der blomstrede flittigt siden starten af april, men var blevet kedelige i juli.

Denne dahlia kaldes 'XXL Aztec Sonora'. De står i fuld sol på terrassen og er meget blomsterrige.

Georginer er høje planter og bør bindes op, da de ellers nemt vælter og brækker. Knoldene skal overvintre indendørs, når frosten kommer. Man banker jorden af og opbevarer dem tørt i noget spaghnum.

tirsdag den 7. september 2010

Rigtblomstrende Flittiglise


Flittiglises botaniske navn lmpatiens betyder utålmodig og hentyder til, hvor hurtigt denne sommerblomst danner nye blomster. Farven på de mange blomster varierer fra rød og rosa over orange til hvid.

Flittiglise gror bedst i solen, men tåler også en skyggefuld placering. Den kræver ikke megen varme, men tåler ikke frost. Flittiglise kræver meget vand og gødning.

mandag den 6. september 2010

Hvide flittiglise

Vi har sat hvide flittiglise i tre krukker ved indgangen.

Det er fint med hvide blomster på nordsiden af huset, hvor de kan lyse op i skumringen.

Flittiglise er en meget nem sommerblomst. Flittiglise er som regel ret billig at købe som udplantningsplante. Den skal have vand, men man behøver ikke fjerne visne blomster - det gør den selv.

søndag den 5. september 2010

Hvide høstfloks


Der er kun få blomstrende stauder i Idas Have i september, herunder den hvide høstfloks (Phlox paniculata).

Denne fyldige staude bliver 60-100 cm høj over sommeren og blomstrer sent. Blomsterne er meget populære hos sommerfugle.

Man kan med fordel klippe hver anden stilk ned i forsommeren, så forlænges blomstringen, idet de nedklippede stilke blomstrer, når de andre er holdt op.

lørdag den 4. september 2010

Hindbær 'Autumn bliss'


Hindbærplanterne giver masser af frugt nu. Sorten hedder 'Autumn bliss', fordi den bærer frugt om efteråret. Alle hindbærplanter sætter bær på de toårige skud, og skuddene visner altid ned efter plukning.

fredag den 3. september 2010

Haven i september


Så er der billeder fra Idas Have for september. Bl.a. denne flotte høje gule solhat.

onsdag den 1. september 2010

Hjemmelavede havelygter

Genbrug små konservesdåser som lygter til fyrfadslys i havens træer og buske.

Læg dåserne i blød i sæbevand, så de bliver rene og evt. papir opløses. Bor huller i dåserne og sæt et stykke mellemkraftig ståltråd i som hank.

Mal evt. dåserne i en farve, der matcher dine havehynder.