Havens huse
eksempler 1700-2000
Forfatter: Lene Floris
Denne lille havebog om havens huse bygger på en udstilling fra 2001 på Holbæk Museum. Bogen viser billeder af alle slags huse, man har bygget i danske haver tilbage fra 1700-tallet, fra fine pavilloner til hundehuse.
Småhusene har været bygget til både lyst og nytte. Lysthuse og pavilloner, der havde deres opgangstid i romantikken, blev umoderne fra 1930'erne, hvor haverne skulle være funktionelle og rationelle. Bogen beskriver flere forskellige typer lysthuse. f.eks. de kongelige lysthuse og kinesiske lysthuse.
Nyttehusene omfatter alle funktionelle huse som f.eks. garager, drivhuse og udendørs lokummer. Intet hus er for småt - et kapitel er tilegnet bistader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar