Slangeurt (Bistorta officinalis) er et andet eksempel på en lyserød blomst. Slangeurt vokser kraftigt og dækker meget hurtigt det område, den er blevet tildelt - og mere til ved frøformering. Slangeurt er velegnet som bunddække og tåler skygge. Den er flot sammen med f.eks. bregner.
Slangeurt blomstrer længe i juni-juli. Skærer man de afblomstrede stilke ned, vil der komme et nyt blomsterflor i september. Blomsterne er samlet i et tæt aks, som består af mange små lyserøde blomster. De store, fladedækkende bevoksninger består af oprette, ugrenede stængler, der bærer brede, ovale, saftigt grønne blade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar