Vi ønskede os en stenskulptur i fantasy-tema: en løve, tudse, gargoyle, drage, bjørn m.v., der gerne må se lidt ond ud.
Man kan nemt finde løver og tudser og de sædvanlige skildpadder i danske havecentre, men ikke i rendyrket fantasy-stil. Man skulle ellers tro, der var behov for fantasy-elementer i haven i kølvandet på Ringenes Herre, Harry Potter, Narnia, osv. Vi fandt endelig en gargoyle i en britisk webshop - dog ikke af sten, men et frostsikkert materiale.
Gargoylen ser ond ud, men er traditionelt på det gode hold - den rækker tunge af de andre uhyrer. Vi har placeret den halvt i skjul bag den stedsegrønne, nu afblomstrede, duftsnebolle og den nyplantede bøgehæk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar