onsdag den 16. juni 2010

Design af den lille have


Byhaven

Inspiration til den lille have

Forfatter: Anna Bridgwater
Fotograf: Linda Hansen

Denne fine havebog giver inspiration til alle, der har en lille have. Bogen er fyldt med kreative ideer og praktiske råd til både baggården, tagterrassen og den smalle stribe jord bag et byhus, f.eks. i Kartoffelrækkerne eller Humlebyen.

Tolv glade haveejere viser deres indbydende, grønne uderum frem og redegør for deres erfaringer med havedesign på et lille areal. Her er bl.a. en japansk have, en økologisk skovhave, en grøn eventyrhave, en baggård med sydlandsk stemning, en tagterrasse og meget mere. Flere af haverne gør en dyd ud af dyr; høns, guldfisk, kanariefugle, koikarper, pindsvin...

De forskellige private haverum er indrettet med stort engagement og personlighed. Bogen dokumenterer med al ønskelig tydelighed, at en lille have sagtens kan blive til et frodig paradis med højt til himlen. Byhaven er spækket med stemningsfulde fotos fyldt med gratis ideer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar