Havenissen skal til julefrokost

Vinteren nærmer sig, og havenissen dukker op fra sit skjul, efterhånden som de store blade på hostaen visner bort. Havenissen er allerede i julehumør, skønt hun har fået nogle ridser i lakken fra den hårde vinter i fjor. Som alle friske havenisser er hun ved at forberede sig til sæsonens julefrokoster.

Havenissen prioriterer i år Juleshow10 i København den 3. december eller den 4. december 2010. Det er årets julefrokost, hvor Anders og Peter Lund Madsen agerer værter for et program spækket med stjerner. Under indtagelse af de klassiske julefrokostretter kan havenissen nyde underholdning fra bl.a. Danseorkestret, Szhirley og Carsten Bang. Efter julemaden er der mulighed for at danse til live musik.

I København løber Juleshow10 af stabelen på Tap 1, Ny Carlsbergvej 91, 1760 Kbh V. Men Juleshow10 kommer også til Odense og Århus. Der afholdes i alt fire julefrokoster.

Rhododendron til sol og vandrende sol

I Idas Have er der et østvendt bed med fire cremehvide Cunningham White og et vestvendt bed med tre lyserøde Gomer Waterer. Det er to nemme sorter, som i modsætning til de fleste andre rhododendron tåler fuld sol. De er naturligvis plantet i surbundsbede anlagt med en pose spaghnum pr. busk.

De blomstrer hver i blot to-tre uger. Men resten af året kan man nyde de glansfulde, mørkegrønne blade. Modsat hvad mange tror, skal rhododendron ikke plantes i skygge. Her bliver de ranglede og blomstrer meget mindre. Rhododendron foretrækker vandrende skygge under letløvede træer.

Rhododendron kræver en del vand. Hvis en rhododendron mangler vand, ruller bladene sig sammen ved kanten. Så gælder det om hurtigt at give dem førstehjælp med mindst en spand vand pr. busk. I højsommeren bør man forebygge tørstende rhododendron med en ugentlig grundvanding. Blomsterne må helst ikke få vand på sig.

Endelig bør rhododendron gødes to gange i sæsonen. Første gang i det tidlige forår, anden gang umiddelbart efter blomstring.

Billedet viser en fuldvoksen rhododendron fra Idas mormors have.

Flere havedrømme

Jeg ved, hvor der findes en have

Af Claus Dalby

Claus Dalby og forlaget Klematis har mange ubeskriveligt flotte havebøger på samvittigheden. Denne bog handler udelukkende om Ivy Høghs have hemmelige have ved Tange Sø. Nu er den nok ikke så hemmelig mere…

Man kan læse bogen fra ende til anden, men det er også en udmærket opslagsbog, idet Ivys have er udgangspunkt for en beskrivelse af en række sublime stauder, buske og træer.

Især rhododendron bliver grundigt behandlet i bogen. Havens 300 forskellige slags rhododendron spiller hovedrollen i maj og juni. Resten af året står buskene med de fineste glansfulde stedsegrønne løv.

Der er mange søger og vandhuller i haven. De skal tømmes og renses hver vinter. Og de mange bugtede stier skal håndluges. Claus Dalby skriver ved et af de smukke havebilleder med anemoner og kodrivere på en baggrund af store skødesløse sten: ”En ukyndig vil måske tro, at sådan et motiv vokser frem helt af sig selv, men sådan er virkeligheden ikke. Her skal der håndluges med jævne mellemrum for at skabe balance.”

Det er en have på fuld tid. Men resultatet er en haveoplevelse af de helt store.

Bregner og dinosaurer

Bregner er noget for sig selv. De udgør en selvstændig plantegruppe, ikke stauder, skønt de har mange lighedspunkter med stauder. Men de formerer sig ved sporer i stedet for frø.

Bregner er nogle af de ældste planter på jorden. Fossiler med aftryk efter de karakteristiske bregner dokumenterer, at der har vokset bregner længe inden, der levede dinosaurer på jorden.

Billedet af Mark Witton viser en gruppe quetzalcoatlus, som spiser baby-dinosaurer på en prærie af bregner.

Bregner

Bregner er perfekte i et nordvendt bed. I Idas Have står der strudsevingebregner nord for pilehegnet. Strudsevingebregner er nemme og hårdføre. De formerer sig hurtigt ved underjordiske udløbere.

Det er dog nemt at dæmme op for dem, hvis de breder sig for meget. Men det smarteste er at plante dem sammen med andre hurtigvoksende planter, f.eks. høstanemoner eller hosta… eller skvalderkål.

Det er fantastisk at se bregnerne i bogstaveligste forstand rulle sig ud om foråret. De er frodig grønne og har en dekorativ, enkel vækstform. Dermed er bregner gode fyldplanter i et staudebed, da de giver øjet pauser mellem de blomstrende stauder.

Fordringsløs frodig fjerbusk

Hvis man har meget plads i sin have, er fjerbusken en fortrinlig plante. Fjerbusk, Aruncus dioicus, bliver mandshøj i løbet af sommeren, men visner helt ned om vinteren. Det er nemlig en staude – ikke en busk.

Blomsterne ligner store fine fjer, af den slags som damerne satte i lige så store fine hatte i forrige århundrede. Dér har man ramt plet med navnet.

Fjerbusk trives de fleste steder såvel i sol som skygge. Den er fin sammen med bregner og hosta.

Desværre må fjerbusken i Idas Have vige for fremskridtet – vi må erkende, at vi ikke har plads til så stor en staude. Selvom den ser flot ud her som baggrundskulisse for pink pæoner.

Del og hersk

Nu er det plantetid. Det er på høje tid at dele, flytte og plante nye stauder, hvis man har lyst til at ommøblere i haven.

Vi har delt ud af vores kraftigt voksende, saftige bronzeblad. Og vi har delt og omfordelt de storbladede hosta, så de næste år gerne skulle dække hele det lange nordvendte bed.

Hosta og bronzeblad er værdifulde bekendtskaber i de fleste haver. Når de spirer i slutningen af foråret går der ikke mere end et par uger, så er der ikke en bar plet tilbage på jorden. Skvalderkål og andet fremspirende ukrudt får ikke et ben til jorden, når der er helt mørkt.