Dansk Ornitologisk Forening giver gode råd til haveejere, der vil have flere fugle i haven.
Den oplagte måde at få flere fugle i haven er at tilbyde dem en passende bolig; et fuglehus eller en fuglekasse. Placerer man fuglehuset i nærheden af terrassen eller køkkenvinduet, kan man få lejlighed til at følge med i fuglenes liv, når de f.eks. bringer mad til deres unger.
Fuglehuset er således ikke blot til pynt, men tiltrækker dyr, man gerne vil have i haven.
Man kan supplere sit fuglehus eller foderbræt med fuglekugler i buske, træer og tagudhæng. Man kan også montere stærekasser på en mur eller et træ.
Det vigtigste er at give fuglene adgang til vand. Man behøver ikke investere i et dyrt fuglebad af granit. Ethvert fad eller en flad spand kan bruges, blot den kan tåle frost.
Du kan med fordel have flere forskellige små vandreservoirer til fuglene rundt omkring i haven. Husk at sørge for frisk vand i beholderne. Billedet viser et fuglebad fra summerfield.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar