Levende lys i vinterhaven

Levende lys er en god måde at skabe stemning i haven om vinteren...

På terrassen kan du stille et fad med vand og lægge flydelys og blomsterhoveder i. Der skal ikke ret mange blomster til, før det giver en flot effekt, så det er billigt at købe hos blomsterhandleren.

Hæng hurricane lygter med fyrfadslys og hanke i troldhaslens krogede grene eller på andre træer og buske, hvor bladene er faldet af.

Lav en masse hurricane lygter af gamle syltetøjsglas uden låg. Bind bånd om den øverste kant og sæt lange stearinlys fast i bunden med voksknapper. Du kan også bruge bloklys, men så skal glassene være brede. Der skal være god afstand mellem lys og glas. Til små glas (f.eks. dem til babymos) kan du bruge fyrfadslys.

Billedet viser hjemmelavede hurricane lygter med hæklede bånd herfra.

Pynt op i vinterhaven

Selvom man ikke er så meget ude i haven om vinteren, så kan man godt gøre den spændende at gå på oplevelse i.

Suppler fuglekugler i træer og buske og hegn med menneskelig pynt, f.eks. citrusfrugter med nelliker i eller kugler af pileflet eller metal. Eller grankogler i bånd og knaldrøde æbler.

Find en samling glatte runde sten og mal dem med guld eller sølv maling eller spray dem med glimmer. Man skal kunne se stenens farve og struktur, så man skal ikke male hele stenen. Læg dem på terrassen, på en trappe eller langs en sti, evt. sammen med lygter.

Lad julepynten hænge! Eller hæng noget nyt op til glæde i januar. Hæng en krans op på døren, et hjerte af metal eller et lille bundt gran på dørhåndtaget. Her en lille koglekrans til 200 kr. hos Amio.dk.

Indenfor kan du hænge pynt i vinduerne, som også kan ses udefra. F.eks. lyskæder eller store stjerner af metal og glas, som lyset reflekteres i.

Glædelig jul

Glædelig jul til alle havenisser og rigtige nisser med dette flotte foto fra Bornholm (Jonna Petersen).

Udendørs juletræ

Hvorfor nøjes med et juletræ indenfor?

Stil et lille juletræ udenfor. Det kan gøres allerede i november.

Plant et grantræ i en stor frostsikker plantebeholder og pynt det med sager og guf, der kan tåle at være ude:

Bånd, metalkugler, pileflettede hjerter og stjerner, små røde æbler, ananaskirsebær, små buketter af sankthansurt eller hortensia, citrusfrugter med nelliker, osv.

Du kan binde sejlgarn eller fint bånd om fine runde sten og kastanjer og lægge under træet som ”pakker”. Du kan også pakke kogler og kastanjer ind i cellofan som små knallerter.

Hjemmelavede fuglekugler

Fede foderkugler er et hit om vinteren. Man kan spare mange penge på at lave dem selv. Man skal bruge:

50% valset hvede eller havregryn

25% diverse frø/frøblandinger, f.eks. solsikkefrø, hampefrø og jordnødder

10% hel hvede

15% oksetalg, svinefedt eller fjerkræfedt

Man kan også tilsætte tørret frugt. Vilde fugle foretrækker mango, papaya og rosiner.

Fede foderkugler

En af de bedste måder at fodre småfuglene på er at hænge fede fuglekugler i træer og buske.

Alle de fuglekoder, man kan købe, har et grimt grønt plasticnet omkring guffet. Det er nok praktisk, og fuglene er ligeglade med farven, men det er ikke særlig kønt i den julepyntede have.

Mærkeligt at producenterne ikke har set muligheden i at sætte alternative farver og indpakninger i handlen.

Heldigvis kan man selv lave foderkugler af fedt og frø. Til indpakning kan man bruge stykker fra en kasseret netstrømpe.

Hæng de strømpeklædte fuglekugler i sejlgarn eller fine bånd. Bind evt. tørrede frøstande fast på toppen af kuglen, hvor strømpen lukkes: hortensia, sankthansurt, ananaskirsebær, judaspenge el. lign. Meget yndigt indtil mejsen kommer og hakker i det.

Pynt og fugle

Der er mange måder, hvorpå man kan kombinere fuglefodring og oppyntning af haven om vinteren:

• Pynt op i fuglehuset med en minikrans eller bånd, hvis du kan komme til for sne!
• Et fugleneg pynter altid. Hvis du ikke har et hegn eller en busk, det kan monteres på, kan du sætte det på et kosteskaft direkte i jorden.
• Find et stort flot metalfad og brug det til fuglefoder. Det er en dekoration i sig selv. Fadet skal dog stå under et halvtag, så fuglefrøene ikke bliver til fuglegrød.
• Husk at sørge for frisk og rigeligt vand i havens fuglebade. Du kan lægge en enkelt lille blomst eller lade et par dekorative blade flyde i fuglebadet.

Tid til fuglefodring

Dansk Ornitologisk Forening giver gode råd til haveejere, der vil have flere fugle i haven.

Den oplagte måde at få flere fugle i haven er at tilbyde dem en passende bolig; et fuglehus eller en fuglekasse. Placerer man fuglehuset i nærheden af terrassen eller køkkenvinduet, kan man få lejlighed til at følge med i fuglenes liv, når de f.eks. bringer mad til deres unger.

Fuglehuset er således ikke blot til pynt, men tiltrækker dyr, man gerne vil have i haven.

Man kan supplere sit fuglehus eller foderbræt med fuglekugler i buske, træer og tagudhæng. Man kan også montere stærekasser på en mur eller et træ.

Det vigtigste er at give fuglene adgang til vand. Man behøver ikke investere i et dyrt fuglebad af granit. Ethvert fad eller en flad spand kan bruges, blot den kan tåle frost.

Du kan med fordel have flere forskellige små vandreservoirer til fuglene rundt omkring i haven. Husk at sørge for frisk vand i beholderne. Billedet viser et fuglebad fra summerfield.dk

Fuglehus i sneen

Det lille fuglehus i paradisæbletræet har fået ny tagbeklædning.

Før: Havenisse, Nu: Snemand

Den lille havenisse ved muren er helt dækket af sne.

Gargoyle i sneen

Den lille gargoyle er halvt begravet i sne.

Sne og lys i haven

Vi har sat lyskæder i de opstammede hønsebenstræ og i bøgehækken. Det ser hyggeligt ud i mørket og glimter i sneen. Det sner stadig.

Haven i december

Så er der billeder fra haven i december på hjemmesiden. Solur, krukker, havenisse, gargoyle, fuglehus og alt andet er dækket af en tung dyne af kridhvid sne.

Fin men giftig mistelten

Misteltenen er et af mange symboler på juletiden. Planten er skøn at skue over kaminen eller i en døråbning.

Men misteltenen er giftig, og de hvide perle-agtige bær kan være fristende for børn. De falder nemt af, når planten hænger og tørrer indendørs. Symptomer på forgiftning er opkastning og diarre, og hvis barnet har indtaget mere end fem "perler", anbefales det at kontakte Giftlinjen.

Derfor bør man hænge misteltenen uden for, hvis der er småbørn i huset - så holder den sig også frisk og grøn længere. Misteltenen kan sagtens pynte i haven, f.eks. over døren til et udhus eller køkkendøren.

Troldhassel med sne

Plænen er dækket af 20 cm tung, glimtende hvid sne. Troldhassel-busken se hyggelig ud med sne på de krogede grene.

Sne på terrassen

De tre rhododendron i højbedet er dækket. Buskbom og krukker er også skjult af sneen.

Så kom der sne

Stien går rundt om hushjørnet til terrassen. Dronningebusken og den nye bøgehæk er dækket sne.

Så fald dog i falmede blade

Saa fald dog, I falmede Blade! Hvad bliver I efter, naar Løvsalens Fester længst er forbi? skrev Valdemar Rørdam i digtet November (1906).

De sprøde, gyldne blade hænger i og giver haven farver både oppe og nede, hvor de ligger. Uden novembers blade var der ikke meget spræl i haven nu. Blomstrer gør kun den standhaftige sankthansurt.

Hurtige dekorationer i vinterhaven

Man kan også pynte haven op med de krogede proptrækker-grene fra troldhassel (på engelsk kaldes denne dekorative busk for corkscrew hazel).

Fyld evt. ud med grangrene eller visne staudetoppe fra sankthansurt og astilbe.

Omkring udendørsvaserne kan man stille lygter, græskar eller kastanjedyr.

Dekorer med judaspenge

Judaspenge er en glimrende dekoration om efteråret.

Man hiver let de selvsåede planter op af jorden og samler dem i en passende beholder, f.eks. en høj zinkspand.

Fyld evt. ud med grangrene eller kviste med lærkekogler.

Gargoyle i gyldne omgivelser

Den lille gargoyle er faldet godt til mellem duftsnebollen og den nyplantede bøgehæk.

Duftsnebolle har markante efterårsfarver med skriggule blade blandt de evigt mørkegrønne.

Tid til ny hæk

På dette sted stod et meget bredt levende hegn af gamle sammengroede forsythia, duftsnebolle og ribes med flere i en bund af judaspenge, italiensk ingefær og mahonie med mere. En god ting for fuglene, men menneskene ville gerne udnytte havens få kvadratmeter til andre haverum.

Vi pillede derfor hegnet ned (to trailere) og plantede en ny bøgehæk i oktober. Bøgeplanterne var pottede, fordi vi fik et godt tilbud, men ellers kan det bedst svare sig at plante dem som barrodsplanter i november. Fordelen ved pottede hækplanter er dog klar: De vokser allerede i højden fra foråret, hvor barrodsplanter skal bruge første sæson på at etablere rødderne.

På de mange nye kvadratmeter har vi efterfølgende sået græs, og det er heldigivis spiret fint.

Lækker lilla lyng

Lyngen blomstrer endnu. Vi har sat fem forskellige slags i bunden af Cunningham White rhododendron.

Opbundet klatrehortensia

Her ses en klatrehortensia, som blev bundet op sidste år. Denne klatrehortensia blev plantet samtidig med den anden, men har bredt sig meget mere ved hjælp af den wire, som holder den ind mod muren.

Klatrehortensia bør bindes op

Vi har ikke fået bundet vores klatrehortensia op, og det ses på væksten. Klatrehortensia kommer hurtigt til at fylde meget mere, når den bindes op mod muren.

Bladene har fine gule nuancer om efteråret, og om vinteren kan de de krogede grene danne et fint mønster på muren - ofte med dekorative frøstande på.

Storkenæb med mere

Storkenæben i forgrunden er den stedsegrønne Geranium macrorrhizum, som får fine røde, gule, pink foruden grønne blade om efteråret.

Høstfloksen i baggrunden blomstrer fortsat en anelse.

Haven i november

Blade oppe og blade nede. Så er der billeder fra Idas Have i november.

Små havenisser

Nogle hader dem, andre elsker dem - havenisserne.

Til jul er de velkomne i Idas Have. Vi har investeret i en lille ny nisse hos SuperBrugsen for det beskedne beløb 30 kr.

Supermarkedets nye havenissekollektion er havenisser, når de er bedst og mest Disney-agtige.

Halloween i haven

I den mørke tid ser det hyggeligt ud med lygter i haven, f.eks. ved hoveddøren, hvor man kommer forbi hver dag.

Man kan stadig købe store græskar, så man kan lave en klassisk halloween lygtemand. Man kan også holde halloween i hævd på den nemme måde ved at lægge et par mindre græskar ved siden af en stormlygte.

Lav også stilleben med lygter på havens terrasser, som kan ses fra vinduet, når man sidder og spiser græskarsuppe inden for.

Kastanjedyrene kommer

Kastanjerne kan indsamles på en gåtur, mens man alligevel går og sparker til bladene.

Når man kommer hjem, kan man lave dyr af kastanjerne. Børn kan sagtens selv stikke tændstikker i kastanjen, hvis der er ’boret for’ med en stegenål.

Man kan lave de fineste små kreationer; dyr, mennesker og molekyler, som ser flotte ud på et fad sammen med stedsegrønne planter og lys. De fine kastanjer holder langt ind i det nye år.

Kastanjer er frugterne på Kastanjetræet. Det er nødder, som sidder i piggede, kuglerunde hylstre på træet. Ægte Kastanje (Castanea sativa) er et stort, løvfældende træ med en tæt og kuplet vækst.

Man kan også spise kastanjer. Det italienske køkken er kendt for mange spændende retter med kastanje, f.eks. risotto eller diverse desserter.

Vinterkrukker

Man kan sagtens have krukker i haven efterår og vinter. Man skal bare vælge de rigtige krukker og de rigtige planter.

Plant stedsegrønt i frostsikre krukker. F.eks. sukkertop gran, buksbom eller husløg. Hvis der er meget bar jord i krukken, kan du lægge sten omkring planten. Det beskytter samtidig mod udtørring i efterårsblæsten.

Frostsikre plantebeholdere er typisk lavet af metal, f.eks. zink eller jern. Rustne jernbeholdere kan se flotte ud med stedsegrønne planter i.

Beholdere af granit er en anden mulighed. De kan især være gode til husløg, da husløg ikke kræver så meget plads. Krukker af granit er nemmelig temmelig dyre. Store granit-krukker er temmelig meget dyre.

Plasticspande er billige og vinterhårdføre, men ikke så kønne. Du kan gøre dem vinterhyggelige ved at binde et stykke hessian eller lignende omkring med kraftig snor eller bast. Suppler med røde bånd til jul.

Ryd op i haven inden vinter

Der er stadig en række af trivielle og kedelige ting at gøre i haven. To do-listen omfatter en grundig oprydning, hvor alt der kan tage skade af den kommende tids blæst og frost, kommer i læ.

1. Haveredskaber skal i skuret. Børst evt. jord af først. Benyt lejligheden til at rydde lidt op og ud i haveskur og garage, så der bliver plads til alle de ting, der nu skal ind.
2. Tag havemøbler og parasoller ind. Eller sørg for overdækning, hvis ikke du har plads indenfor.
3. Børnenes legetøj bør ikke længere ligge og flyde. Den trehjulede cykel og rutsjebanen af plast skal indenfor. Nogle typer gynger er dog heldigvis robuste nok til at klare udelivet hele året.
4. Bring havefigurer i sikkerhed; kun dem af sten og metal tåler frosten. Havefigurer af keramik og porcelæn og kunststof får ikke patina af at stå ude om vinteren - de går bare i stykker. Havenisser bør dog blive stående til og med jul :-)
5. Husk regnmåleren - den tåler ikke frost.

Krukker med lyng

Supermarkeder og planteskoler bugner af bakker med efterårslyng. De rødviolette planter er i fuldt flor og er sammen med sankthansurt noget nær det eneste, der giver farve i haven i øjeblikket. Georginerne er jo faldet sammen i frosten, men efterårslyng holder længe endnu.

De mange forskellige former for efterårsblomstrende lyng kaldes hedelyng eller Calluna vulgaris. Hedelyng er en lille busk, som i naturen kan blive op til ca. 75 cm høj, men så bliver den også grim og ranglet. Den bør derfor udsættes for en tæt barbering hvert forår.

Calluna vulgaris er en slægt med enormt mange forskellige sorter, men de mest almindelige er Erica lyng, som fås med violette eller hvide blomster.

Den violette lyng ser fin ud i en krukke ved hoveddøren. Lav et lille stilleben med lyng, græskar og lygter.

Bunker i haven

Mange vil gerne have gjort rent bord i haven og kører derfor bunkerne med haveaffaldet væk inden vinter.

Men her kan man med fordel springe over hvor gærdet er lavest og udsætte dette triste stykke manuelle arbejde til foråret, hvor lyset og varmen forhåbentligt hjælper på motivationen.

Bunken med haveaffald er et godt gemmested for pindsvin og andre dyr, som man gerne vil have i haven. Og dyr som man ikke vil have.

Dræbersnegle ynder at gemme sig i havens bunker og brændestabeler, som man ikke har fået sat i skuret. Men så ved man, hvor de er, når de skal udryddes. Snegle gemmer sig også under bunddækkende stauder, så de kan ikke undgås, selvom man fjerner diverse bunker.

Flere kedelige haveopgaver

Man skal rydde op, før man kan pynte op:

• Fjern evt. bunker af blade fra plænen. Smid dem ind i bedene.
• Slå evt. græsset en sidste gang, hvis det er langt.
• Slut af med at feje belægningen på terrasser og stier.
• Ryd lidt op i udekøkkenet og sørg for overdækning til grillen.

Man bør vente med at stille kuglegrillen helt væk. Den skal jo bruges til jul, når anden skal steges.

Gør haven vinterklar

Det er ikke de sjoveste opgaver i haven lige nu, hvor den skal "lukkes ned" for vinteren. Heldigvis er der masser af hyggelige ting at tage sig til i haven, selvom det er uden for sæsonen - mere om det senere.

Men først er der en række nødvendige ting at huske på:

• Tøm terracotta-krukkerne og de andre krukker, som ikke tåler frost, og stil dem i sikkerhed i haveskuret. Hvis haveskuret ikke er frostfrit, kan man pakke krukkerne ind i avispapir, pap eller bobleplast. Foto fra krukkeshop.dk - 499 kr. Synd hvis den sprænger.
  
  
• Grav georginerne op og klip planterne af (lad ca. 10 cm stilk sidde på knolden). Børst jorden af og opbevar dem frostfrit, men køligt i flade bakker. Husk at mærke dem, mens du kan huske hvordan de ser ud.
  
  
• Fjern ukrudt og tag det op, så det ikke slår rod igen på den fugtige jord.
  
  
• Der er meget at gøre, men man skal IKKE klippe de visne stauder ned. De beskytter planten vinteren over og kan også se helt pæne ud i den kedelige vinterhave, især med sne og rim på.
  
  
• Det er ved at være for sent at flytte stauder. De dør ikke, men de bliver sat meget tilbage i deres vækst næste år, hvis man deler dem nu. Robuste sensommerblomstrende stauder kan man dog godt flytte, så længe jorden er til at grave i.

Georgine-ballet er forbi

Øv - frosten har lagt sin klamme hånd over landet, især hvis man bor langt fra kysten.

Georginernes blomster og blade er desværre blevet mørke og slatne efter et par nætter med frost.

Det er således på høje tid at få georginernes knolde gravet op og lagt i sikkerhed i et frostfrit miljø. Georginer - også kaldet dahlia - kan ikke overvintre i haven.

Hvis man vil genbruge planterne næste sommer, skal de opbevares indenfor frem til maj, f.eks. i en kølig kælder eller et frostfrit haveskur. Klip den visne plante af, men lad 10 cm af stilken sidde på knolden.

Børst jorden af georgineknoldene og læg dem i en bakke, evt. med lidt spagnum eller sand. De rådner, hvis de ligger for tæt og får for meget fugt og varme. De bør dog heller ikke tørre helt ind.

Georginer blomstrer overdådigt i månedsvis, så de er værd at gemme på.

Plant roser nu

Lige nu starter den mest optimale planteperiode for roser. Planteskoler har travlt med at lange barrodsroser over disken, men der er stadig mange pottede roser i butikkerne.

Der findes nærmest uendelig mange gode rosensorter på markedet, og nye kommer til hele tiden. Det kan være svært at vælge i det enorme udvalg.

Køb kvalitetsroser i A-kvalitet, hvor der er mindst tre kraftige grene fra okulationsstedet (podestedet). Roser skal altid plantes med podestedet 5-7 cm under jorden.

Barrodede roser er markant billigere end pottede. De skal plantes i det sene efterår, og man skal være omhyggelig med, at rødderne ikke tørrer ud, inden man får plantet dem.

Pottede roser kan man plante hele året, og de vokser godt allerede fra foråret. Barrodsroser bruger deres første vækstsæson til at etablere rødderne i jorden. Derfor får man sjældent så meget højde på det første år.

De fleste roser skal have mindst seks timers sol om sommeren. Husk derfor at vælge et sted, hvor de nye roser får masser af lys og luft.

Billedet viser Rosa Allotria, en ældre robust rose. Rosa Allotria er en såkaldt buketrose. Den er rigtblomstrende med orangerøde svagtduftende og velfyldte blomster. Blomstrer fra juni til oktober.

Formering af krokus

Er man så heldig at have mange gamle krokus i haven, kan de let formeres og fordeles andre steder, hvor man mangler glade forårsfarver.

Man graver forsigtigt en gruppe af knolde op og piller knoldene fra hinanden. Så sætter man dem 5 cm i jorden med 10 cm mellemrum. De nye små knolde bliver til blomster efter 1-2 år.

Både forårsblomstrende og efterårsblomstrende krokus kan formeres på denne facon.

Foto viser den efterårsblomstrende krokus med det velvalgte navn 'Autumn Rose' fra DutchBulbs.com.

Tid til krokus knolde

Det er ikke for sent at lægge krokusknolde i græsplænen og under buske og træer. De skal lægges inden udgangen af oktober.

Det er nemt at lægge krokus knolde, da de kun skal ca. 5 cm i jorden. De skal lægges med ca. 10 cm mellemrum, ellers kommer de hurtigt til at stå oven på hinanden.

Krokus breder sig meget hurtigt og vil på få år danne tætte farverige plamager. Hvert løg blomstrer med en lille buket, og derfor skal man ikke plante for tæt.

Forårsblomstrende krokus blomstrer som regel fra sidst i februar til ind i april. Efterårsblomstrende krokus blomstrer fra september til ind i november. De fleste krokus bliver 10-20 cm høje, og de findes i mange farver fra hvide og gule til violet og lys blå.

En af de yndigste forårsblomstrende krokus er Blue Pearl. Kan bl.a. købes hos DutchBulbs.com.

Sådan ser en haveplan ud

Når man får tegnet en haveplan, kan den se således ud. En flot tegning i A3-format og farvelagt. Hus og belægning er hvidt, og alt det grønne er naturligvis grønt.

Hver enkelt træ, busk og staudegruppe er markeret med et tal, og i bilaget er der information om de enkelte planter.

Nem have: Store grupper giver stordriftsfordele

Det er en god idé at plante ens stauder i store grupper, hvis man ønsker en nem have. Her er der flere meter med hhv. lammeøre og storkenæb på en skråning.

Stauder i store grupper giver stordriftsfordele i havearbejdet, samtidig med at effekten er flottere, når den enkelte staude blomstrer.

Jo større bedet er, og jo flere forskellige planter, der indgår, jo dygtigere en havedesigner skal man være for at skabe et bed, som er flot året rundt.

Har man mange krukker, kan de også med fordel placeres i grupper. Det ser overdådigt ud, og så er de nemmere at vande og klippe, når de står samlet.

Nem have: Drop græsplænen

En græsplæne er en tidssluger. Mange haveejere stresser over en stor plæne, der skal slås, rives, gødes, tromles osv.

En græsplæne virker umiddelbart som en let løsning, men er faktisk et af de mest pasningskrævende elementer i en have.

Desuden larmer det frygteligt meget om sommeren, når hele nabolaget slår deres plæner, og støj i haven er også en stressfaktor. Græs kan være fint som stier mellem bede – græsgange.

Men overvej en ekstra gang, om der vitterligt er behov for den store konventionelle græsplæne omkranset af staudebede.

Billedet er fra accesslandscaping.com.

Nem have: Små bede er hurtigt hakket af

Et kæmpe staudebed med mange forskellige planter kan tage pippet fra enhver, når ukrudtet skal holdes nede, og planter skal bindes op, klippes ned og deles på forskellige tider af året.

Hvis man holder sig til en række små, afgrænsede bede, virker arbejdet meget mere overskueligt. Så kan man hakke bedene på to do-listen af, ét ad gangen.

Højbede er nemme, både pga. deres begrænsede størrelse og fordi, man ikke skal bukke sig så dybt, når der skal håndluges.

Nem have: Plant på rette sted

Det er vigtigt at kende den enkelte plantes krav til lys-, vand- og jordforhold, så man kan placere den det rigtige sted.

En vandkrævende staude skal f.eks. ikke plantes under et træ eller på en skråning. Så bliver den hurtigt kedelig at se på, med mindre man vander dagligt i tørre perioder. Jo mere optimal placering, jo mindre pasning.

Nogle planter er bare nemmere end andre, især i en ny have. Det er planter, som trives næsten hvor som helst, og som vokser hurtigt, stauder som f.eks. knopurt, daglilje, lupin, høstanemoner (foto), bronzeblad og guldjordbær. Det eneste problem ved dem er, at de kan kvæle mere langsomt voksende stauder i nærheden.

Nem have: Levende hegn skal ikke klippes (så tit)

Hække skal klippes to gange om året, og plankeværk skal males og beskyttes mod alger. Derfor kan det være en god idé at plante levende hegn i skellet.

Buske, som får lov at brede sig, kræver ikke den samme omhyggelige pasning som en klippet hæk. Buskene skal fornys – de ældste grene skal fjernes efter blomstring sammen med døde og knækkede grene eller grene, som vokser i den forkerte retning.

Vedligeholdelsen er dog knap så akut som ved en rigtig hæk. Samtidig får man en varieret blomstring, der giver gode livsvilkår for fugle og andre dyr, som nyder at gemme sig og fouragere i det dybe krat.

Nem have: Følg en plan

Sørg for at tegne ønskehaven, så de store linjer ligger fast. Man kan sagtens flytte en staude eller en krukke, men det er dumt og dyrt at fortryde placeringen af belægning, hække, træer og store buske.

Det kan anbefales at få en professionel havekonsulent eller –arkitekt til at skitsere de store linjer i en haveplan, inden man fælder store træer og buske. Måske kan de komme til deres ret i et nyt havedesign.

Har man en plan over havens rum med angivelse af belægning, hække m.v., er det bare at gå i gang fra en ende af. Haveprojekterne virker nemmere og mere overskuelige, når man følger en haveplan.

Siden kan man altid selv eksperimentere med de mindre planter, der nemt kan flyttes, hvis det viser sig, at de står uhensigtsmæssigt.

Nem have

Haven kan være en stressfaktor, hvis den ikke er indrettet fornuftigt.

Hvis man føler, at slaget mod ukrudtet er en ulige kamp, er havepasning blot endnu én af husejerens trivielle opgaver.

Hvis haven er designet, så den er nem at passe, kan haven blive et sted, hvor man stresser af.

I de kommende dage følger en række råd ud fra de erfaringer, vi har gjort os i Idas Have.

Hængekøje fra present-innovations.dk

Storkenæb reprise

De blå storkenæb på skråningen blev klippet ned efter blomstringen i juli.

Det kvitterer de for nu med et lille ekstranummer.

Billeder fra haven i oktober

Så er der billeder fra haven i oktober...

F.eks. sedum i vores tre højbede med buksbom.

Højbedene blev i foråret fyldt ud med violette hornvioler. Da sommerblomsterne blev for ranglede og kedelige, satte vi sedum, som hurtigt bredte sig i de tre små terninger.

Sedum er ligesom buksbom stedsegrøn, så der er frodighed i haven, når bladene er faldet af træerne. De klæder de rustrøde højbede godt.

Aktiviteter i oktober-haven

Oktober er store flytte-måned i haven. Efteråret er det optimale tidspunkt at ommøblere i haven. Stauder kan deles og flyttes - vi har formeret vores hosta ved deling (se billedet).

Planteskoler har visne stauder på tilbud. Der er også mange muligheder for at tage på plantebyttemarked og score et bed-fuld livskraftige stauder for en slik.

Det er også det bedste tidspunkt at plante barrodede planter, f.eks. roser, hækplanter, løvfældende buske og træer. Planternes vækst er standset, men husk at rødderne ikke må tørre ud.

Der er et væld af opgaver i haven i oktober. Toårige blomster, som har sået sig selv, kan graves op og samles på ét sted for en mere markant effekt.

Gamle frugttræer kan beskæres nu, mens unge træer kan tage skade ved beskæring lige inden frost. Løvfældende, blomstrende buske kan fornys ved at fjerne 1/3 af de tykkeste grene elle klippe den hel ned.

Klip ikke græsplænen for kort, da græsrødderne har brug for den næring, der er i græsstråene.

Vent til foråret med at klippe de visne stauder ned - toppen er god vinterdække. Og husk at nyde de sidste sommerblomster, inden frosten sætter ind.

Høstfloks til frost

Den hvide høstfloks blomstrer stadig. I maj klippede vi en tredjedel af topskuddene, så alle blomsterne ikke kom på én gang i august. Da de første blomster var færdige, stod de nye knopper klar til at overtage. Hermed kan man få dem til at blomstrer frem til frosten sætter ind.

Høstfloks er en høj, robust staude. Stænglerne er så kraftige, at de ikke vælter. De fleste høje stauder bør ellers normalt bindes op tidligt på sæsonen. Et enkelt kraftigt regnskyl eller en heftigt forårsblæst kan fladmase en staude, så det bal er forbi, inden blomstringen er kommet i gang. Men høstfloks, der som navnet siger, blomstrer sidst på sæsonen, behøver man ikke at binde op.