Viser opslag med etiketten græsplæne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten græsplæne. Vis alle opslag

fredag den 2. september 2011

Travlt efterår

Der er meget at gøre i haven i september. September er store flyttetid i haven og det er også nu, man kan etablere ny græsplæne eller give den gamle en overhaling.

Se ting at gøre i september.

tirsdag den 12. oktober 2010

Nem have: Drop græsplænen


En græsplæne er en tidssluger. Mange haveejere stresser over en stor plæne, der skal slås, rives, gødes, tromles osv.

En græsplæne virker umiddelbart som en let løsning, men er faktisk et af de mest pasningskrævende elementer i en have.

Desuden larmer det frygteligt meget om sommeren, når hele nabolaget slår deres plæner, og støj i haven er også en stressfaktor. Græs kan være fint som stier mellem bede – græsgange.

Men overvej en ekstra gang, om der vitterligt er behov for den store konventionelle græsplæne omkranset af staudebede.

Billedet er fra accesslandscaping.com.

lørdag den 21. august 2010

Krokus i græsplænen


Krokus (Crocus) er en staude, der ofte betragtes som en løgplante, men ’løget’ er i virkeligheden en knold.

De fleste krokus bliver 10-20 cm høje, og de findes i mange farver fra hvide og gule til violet og blå. Krokus blomstrer som regel fra sidst i februar til ind i april. Efterårsblomstrende krokus blomstrer fra september til ind i november.

Krokus er gode i græsplænen, da de er færdige med at blomstre, når det er tid til at slå græsset første gang. I græsplænen i Idas Have vil vi lægge Krokus chrys. 'Blue Pearl' , en elegant lys violet krokus med hvid midte.

Denne krokus kan bestilles på Zimtrade.dk. Kr. 45,00 for 25 og kr. 85,00 for 50.

onsdag den 14. april 2010

Vertikalskærer


En vertikalskærer, også kaldet plænelufter, er en maskine, der ligner en græsslåmaskine, men som skærer ned i jorden i stedet for hen ad jorden. Hermed kan der komme luft til græsrødderne, samtidig med at det døde græs, ukrudt og mos rives væk.

Det kan godt anbefale sig at investere i en elektrisk vertikalskærer, da det er meget, meget hårdt arbejde at rive plænen grundigt igennem manuelt. Man kan også leje en vertikalskærer i et havecenter eller byggemarked, men da man skal bruge den minimum én gang om året, er den god at eje.

tirsdag den 13. april 2010

Sneskimmel i græsplænen


Vores nyanlagte græsplæne er plaget af sneskimmel, som har skabt store døde pletter, fordi plænen har været dækket af et tykt lag sne i mange måneder. Græsset er dødt og bladene er blevet gråhvide.

Sneskimmel er en svamp, der angriber levende græsplanter under snedække, især når sneen bliver tung og våd under langsom afsmeltning.

Det eneste, man kan gøre, er at rive det døde græs væk og tilføre de bare pletter et lag topdressing af halvt omsat kompost. Herefter kan man så nyt græs.

mandag den 20. april 2009

Nye græsplæner

I weekenden påbegyndte vi anlægning af 2 nye græsplæner i Idas Have. Det ene område havde tidligere været en græsplæne, men omlægningen af haven sidste år - samt belægningsarbejdet, havde gjort området til et midlertidigt "opsamlingsbed".

Vi var dovne - så vi gravede blot jorden grundigt igennem med en spade - og jævnede det ud med en rive før vi såede græs. 

Så det bliver spændende at se hvornår græsset pibler frem ;-)