Viser opslag med etiketten stauder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten stauder. Vis alle opslag

mandag den 2. januar 2012

Frostklart nytår - godt nytår

Der var rimfrost over hele haven ved årskiftet. Særligt det stedsegrønne bunddække som kæmpestenbræk, bispehue og hasselurt tager sig godt ud beklædt med rim. 


Men de brune stauder fik også et nyt klædeligt look i det frostklare vejr, ikke mindst lodden løvefod. Stauderne er plantet i store flader på min. 2 kvadratmeter, hvilket giver nogle ensartede flader med interessante strukturer - også når planterne er visne.


 Det holdt ikke så længe - rimen var smeltet længe inden kl. 12. Se flere billeder af den sprøde have.

onsdag den 13. oktober 2010

Nem have: Store grupper giver stordriftsfordele


Det er en god idé at plante ens stauder i store grupper, hvis man ønsker en nem have. Her er der flere meter med hhv. lammeøre og storkenæb på en skråning.

Stauder i store grupper giver stordriftsfordele i havearbejdet, samtidig med at effekten er flottere, når den enkelte staude blomstrer.

Jo større bedet er, og jo flere forskellige planter, der indgår, jo dygtigere en havedesigner skal man være for at skabe et bed, som er flot året rundt.

Har man mange krukker, kan de også med fordel placeres i grupper. Det ser overdådigt ud, og så er de nemmere at vande og klippe, når de står samlet.

søndag den 10. oktober 2010

Nem have: Plant på rette sted


Det er vigtigt at kende den enkelte plantes krav til lys-, vand- og jordforhold, så man kan placere den det rigtige sted.

En vandkrævende staude skal f.eks. ikke plantes under et træ eller på en skråning. Så bliver den hurtigt kedelig at se på, med mindre man vander dagligt i tørre perioder. Jo mere optimal placering, jo mindre pasning.

Nogle planter er bare nemmere end andre, især i en ny have. Det er planter, som trives næsten hvor som helst, og som vokser hurtigt, stauder som f.eks. knopurt, daglilje, lupin, høstanemoner (foto), bronzeblad og guldjordbær. Det eneste problem ved dem er, at de kan kvæle mere langsomt voksende stauder i nærheden.

fredag den 3. september 2010

Haven i september


Så er der billeder fra Idas Have for september. Bl.a. denne flotte høje gule solhat.

torsdag den 26. august 2010

Bunddække med violette blomster


Der stod en standhaftig bunddækkende staude i haven, da vi overtog den. Den er afblomstret nu, men havde meget flotte, stærkt rødviolette akser og ru blade.

Det er tilsyneladende en havebetonie Stachys grandiflora 'Superba'.

Stachys betyder aks på græsk, og planten er således opkaldt efter den aksformede blomsterstand. Bladene er store, hjerteformede og let rynkede. Blomsterne er skinnende purpurfarvede og varer helt fra sidst i juni til hen i august.

Stænglerne kan blive 40-60 meter høje, men er så kraftige, at de ikke behøver opbinding. Man bør først skære de visne blomster og stængler ned i april, lige inden nyvækst.

Havebetonie kræver let skygge og næringsrig, men gerne lidt tør jord. Den er flot sammen med bregner under et løvfældende træ.

Stauden kan formeres ved deling af ældre planter straks efter afblomstringen. Planten kan stå 6-8 år på samme vokseplads uden omplantning.

lørdag den 21. august 2010

Krokus i græsplænen


Krokus (Crocus) er en staude, der ofte betragtes som en løgplante, men ’løget’ er i virkeligheden en knold.

De fleste krokus bliver 10-20 cm høje, og de findes i mange farver fra hvide og gule til violet og blå. Krokus blomstrer som regel fra sidst i februar til ind i april. Efterårsblomstrende krokus blomstrer fra september til ind i november.

Krokus er gode i græsplænen, da de er færdige med at blomstre, når det er tid til at slå græsset første gang. I græsplænen i Idas Have vil vi lægge Krokus chrys. 'Blue Pearl' , en elegant lys violet krokus med hvid midte.

Denne krokus kan bestilles på Zimtrade.dk. Kr. 45,00 for 25 og kr. 85,00 for 50.

onsdag den 18. august 2010

Stenurt mistrives


Stenurten (Sedum spurium), her i en hvid variant, har læderagtige blade og er meget hårdfør overfor tørke. Den burde kunne trives i under et tagudhæng, som i vores østvendte bede.

Men det gør den ikke. Måske er der ikke lys nok her, selvom der er fuld sol hele formiddagen? Måske er jorden ikke god nok? Vi ved det ikke, men et eller andet må der gøres, for det fungerer ikke.

Havearkitekten foreslog også marksten her...

tirsdag den 17. august 2010

Stenurt ved stien


I Idas Have har vi plantet stenurt med røde blomster (Sedum spurium) på en sydvendt skråning mellem spiræa-buskene. På sigt vil buskene vokse sig så store, at de vil kvæle stenurten, men ind til da er den god til at fylde den bare jord ud.

Stenurt er en velegnet staude til bunddække, fordi den hurtigt breder sig til et tykt grønt tæppe, der forhindre det meste ukrudt i at spire.

mandag den 9. august 2010

Astilbe lige om hjørnet


Vores lyserøde astilbe er lige på nippet til at springe ud med det flotteste lyserøde flor på de fjer-formede toppe.

Astilbe er en nem staude, der breder sig fint og ikke tillader ukrudt at spire på dens domæne. Den trives godt her nord for pilehegnet, hvor der er halvskygge.

I tørre perioder bliver den slatten og skal have en spand vand.

Astilbe er en typisk sensommerblomstrende staude med et blomsterflor, der varer helt til oktober. De tørrede toppe på den halvhøje plante ser dekorative ud vinteren igennem.

tirsdag den 20. juli 2010

Lammeøre en masse


Vi har plantet lammeøre på den vestvendte skråning. Vi genbrugte den gamle haves lammeøre, der var spredt rundt omkring i haven og samlede det hele her. På tre sæsoner har de bredt sig og dækker nu området helt. De grå lodne blade ser fine ud, og blomsterne er også flotte.

Lammeøre er tørketålende og egner sig således godt til en solrig skråning.

lørdag den 10. juli 2010

Poteformede blade og lysegult blomsterhav


Vores Lodden løvefod (Alchemilla mollis) er gået amok med blomster nu. Det er den bunddække, der bredte sig hurtigst på skråningen. Efter kun to år er området helt lukket af.

Det gule blomsterflor i juni-juli er meget dekorativt. Blomsterne egner sig godt til buketter, men det er de runde, poteformede grønne blade, der er plantens største plus. Bladene udskiller vand, og de glimter således ofte med små bitte vanddråber. De visne blomsterstande er også smukke.

onsdag den 30. juni 2010

Slangeurt - hurtig bunddække


Slangeurt (Bistorta officinalis) er et andet eksempel på en lyserød blomst. Slangeurt vokser kraftigt og dækker meget hurtigt det område, den er blevet tildelt - og mere til ved frøformering. Slangeurt er velegnet som bunddække og tåler skygge. Den er flot sammen med f.eks. bregner.

Slangeurt blomstrer længe i juni-juli. Skærer man de afblomstrede stilke ned, vil der komme et nyt blomsterflor i september. Blomsterne er samlet i et tæt aks, som består af mange små lyserøde blomster. De store, fladedækkende bevoksninger består af oprette, ugrenede stængler, der bærer brede, ovale, saftigt grønne blade.

tirsdag den 29. juni 2010

Florlet porcelænsblomst

Vi samler på lyserøde blomster i baghaven for tiden. Porcelænsblomst, Saxifraga urbium, har små rosa stjerneformede blomster i florlette toppe i maj og juni. Den blomstrer længe og tåler let skygge.

Blomsterne sidder på lange stilke, men når porcelænsblomst ikke blomstrer, er det en lav staude, der egner sig glimrende som bunddække. Planten bredder sig ligesom husløg ved at danne nye rosetter, der kan deles efter blomstring. De mørkegrønne blade er stedsegrønne.

torsdag den 29. april 2010

Juleroser og påskeklokker


Ofte sælges både juleroser og påskeklokker under betegnelsen juleroser. Begge stauder går under slægtsnavnet Helleborus, men der er forskel på arterne.

Juleroser hedder niger til artsnavn, mens påskeklokker hedder orientalis eller er krydsninger mellem to arter (hybrider).

Helleborus niger, juleroser, blomstrer normalt fra december til marts, mens Helleborus orientalis og hybriderne blomstrer fra februar til maj.

Juleroser er oftest hvide (og lyserøde, når de afblomstrer). Påskeklokker forekommer i mange forskellige farver: Rødlige blomster med og uden mørke pletter, gule, grønne, rosa og violette, samt næsten blå og sorte farver.

Påskeklokker til pinse?


Påskeklokkerne (Helleborus) står i fuldt flor nu. Da vi overtog haven samlede vi den gamle haves mange påskeklokker og juleroser på nordsiden af huset, hvor man kan nyde dem ved hoveddøren. De klarer sig fint i skygge og halvskygge. Samtidig ser det meget bedre ud, når stauder står i store grupper, end hvis de er spredt umotiveret rundt i hele haven.

Juleroserne blomstrede i påsken. Mon påskeklokkerne holder helt til pinse?

mandag den 12. april 2010

Juleroser til påske


Julerose

De sidste par år har juleroserne blomstret fra januar, men den hårde vinter og frygtelige mængder sne i år gjorde, at der først kom gang i denne fine staude til påske.

Julerosen, Helleborus niger, trives i halvskygge i en fugtig, men veldrænet jord. Den har stjerneformede, læderagtige og vintergrønne blade. Blomsterne sidder enkeltvis på en kraftig bladløs stilk.

Selve blomsten er speciel, fordi bægerbladene er store og hvide, mens kronbladene er små grønne beholdere af nektar. Hos de fleste planter er det kronbladene, som er farverige, og bægerbladene, som er grønne.

søndag den 11. april 2010

Forår betyder krokus


Gul krokus

Krokus (Crocus) betragtes som en løgplante, men det er faktisk knolde, der ligger og overvintrer nede i jorden. Dermed er krokus egentligt en staude.

Krokus bliver som regel 10-20 cm høje, og de findes i mange farver; nuancer af hvid, gul og violet.

Blomstringstidspunktet afhænger af sorten. Forårsblomstrende krokus er på banen fra sidst i februar til ind i april; efterårsblomstrede krokus fra september til ind i november.