Viser opslag med etiketten haven i april. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten haven i april. Vis alle opslag

fredag den 1. april 2011

Haven i april


Der er meget at gøre i haven i april:

  • Klip de visne staudetoppe ned og fjern evt. jorddække, så de nye planter kan få lys og luft.
  • Klip lavendler og efterårslyng ned, så de ikke bliver ranglede.
  • Riv græsplænen igennem og giv den lidt topdressing om nødvendigt.
  • Det er også tid for nysåning af græs.
  • Fjern ukrudtet, før det får fat.
  • Man kan plante stedmoder, hornviol og bellis, da disse sommerblomster tåler frost.
  • Sent blomstrende stauder kan flyttes nu.
  • Foråret er normalt en tør årstid, så nyplantede og flyttede vækster skal vandes godt.

søndag den 11. april 2010

Forår betyder krokus


Gul krokus

Krokus (Crocus) betragtes som en løgplante, men det er faktisk knolde, der ligger og overvintrer nede i jorden. Dermed er krokus egentligt en staude.

Krokus bliver som regel 10-20 cm høje, og de findes i mange farver; nuancer af hvid, gul og violet.

Blomstringstidspunktet afhænger af sorten. Forårsblomstrende krokus er på banen fra sidst i februar til ind i april; efterårsblomstrede krokus fra september til ind i november.

lørdag den 10. april 2010

Haven i april


Nu ligger der billeder fra haven i april på Idas Have. Vintergækkerne har været meget fine siden marts, men nu synger de på sidste vers. En spadefuld vintergækker lyste op i en zinkspand i et lille stilleben ved hoveddøren.


lørdag den 25. april 2009

Sandkasse

 Så fik Ida sin sandkasse på terrassen 120x120 købt i Sorø Trælast aka XL byg til 399 - der er kommet 75 liter sand i ;-) så vi må håbe hun giver den gas....

onsdag den 22. april 2009

Haven lige nu (april) er lagt på

Se billederne fra vores haven i april - og listen over de mange gøremål ;-)