Viser opslag med etiketten lys i haven. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lys i haven. Vis alle opslag

tirsdag den 28. december 2010

Levende lys i vinterhaven


Levende lys er en god måde at skabe stemning i haven om vinteren...

På terrassen kan du stille et fad med vand og lægge flydelys og blomsterhoveder i. Der skal ikke ret mange blomster til, før det giver en flot effekt, så det er billigt at købe hos blomsterhandleren.

Hæng hurricane lygter med fyrfadslys og hanke i troldhaslens krogede grene eller på andre træer og buske, hvor bladene er faldet af.

Lav en masse hurricane lygter af gamle syltetøjsglas uden låg. Bind bånd om den øverste kant og sæt lange stearinlys fast i bunden med voksknapper. Du kan også bruge bloklys, men så skal glassene være brede. Der skal være god afstand mellem lys og glas. Til små glas (f.eks. dem til babymos) kan du bruge fyrfadslys.

Billedet viser hjemmelavede hurricane lygter med hæklede bånd herfra.



lørdag den 4. december 2010

Sne og lys i haven




Vi har sat lyskæder i de opstammede hønsebenstræ og i bøgehækken. Det ser hyggeligt ud i mørket og glimter i sneen. Det sner stadig.

lørdag den 3. juli 2010

Dæk op med lys og andet i haven

Ideer fra bogen Dæk op af Lene Ostenfeldt - kan bruges inde såvel som ude:

  • Lav huller i æbler, så de passer til fyrfadslys
  • Lav cylinderformede lygter af pergamentpapir rundt om fyrfadslys - de kan også bruges som bordkort
  • Sæt fyrfadslys omviklet med velourbånd på spejle
  • Sæt enkle bordkort fast med en dekorativ klemme på glas eller tallerken
  • Læg dugene lag på lag, f.eks. organza oven på nervøs velour i samme farve
  • Lav små duftpuder eller poser af hør eller blonde og brug til hver gæst
  • Sæt menukortet på bordet i en billedramme
  • Strik en kaffevarmer til stemplekanden