Viser opslag med etiketten blomsterdekorationer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blomsterdekorationer. Vis alle opslag

fredag den 19. november 2010

Hurtige dekorationer i vinterhaven


Man kan også pynte haven op med de krogede proptrækker-grene fra troldhassel (på engelsk kaldes denne dekorative busk for corkscrew hazel).

Fyld evt. ud med grangrene eller visne staudetoppe fra sankthansurt og astilbe.

Omkring udendørsvaserne kan man stille lygter, græskar eller kastanjedyr.


torsdag den 18. november 2010

Dekorer med judaspenge


Judaspenge er en glimrende dekoration om efteråret.

Man hiver let de selvsåede planter op af jorden og samler dem i en passende beholder, f.eks. en høj zinkspand.

Fyld evt. ud med grangrene eller kviste med lærkekogler.

fredag den 2. juli 2010

Dæk op med blomster i haven


Ideer til blomsterdekorationer i haven fra bogen Dæk op af Lene Ostenfeldt:
  • Træk blomsterhoveder, f.eks. hyacint, på ståltråd, der formes som et hjerte - lav et tilsvarende hjerter af glasperler og læg to hjerter sammen på hver kuvert
  • Sæt blomsterhoveder i små syltetøjsglas med vand på bordet
  • Sno ranker af efeu rundt om vinglas - skriv evt. gæstens navn med sølvtusch
  • Pres blade og blomster og brug dem til invitationer, bordkort, gæstebog m.v.
  • Plant mindre blomster, f.eks. hornviol, i porcelænskopper på bordet - brug pottemuld og læg potteskår i bunden af koppen
  • Rul sange sammen, stil dem i et stort glas og sæt en langstilket blomst i hver sang


lørdag den 20. marts 2010

Tag foråret ind i stuen


Klip et bundt forårsblomstrende grene fra haven - knopperne springer hurtigt ud, når de kommer i en vase i den varme stue. Ved påsketid kan man hænge æg på.

Man kan bruge forsytia (billedet), ribes, abrikos, kirsebær, æble, gæslingepil m.fl.