tirsdag den 13. april 2010

Sneskimmel i græsplænen


Vores nyanlagte græsplæne er plaget af sneskimmel, som har skabt store døde pletter, fordi plænen har været dækket af et tykt lag sne i mange måneder. Græsset er dødt og bladene er blevet gråhvide.

Sneskimmel er en svamp, der angriber levende græsplanter under snedække, især når sneen bliver tung og våd under langsom afsmeltning.

Det eneste, man kan gøre, er at rive det døde græs væk og tilføre de bare pletter et lag topdressing af halvt omsat kompost. Herefter kan man så nyt græs.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar