I sne står urt og busk og havenisser i skjul

Tekst: B. S. Ingemann, 1831

Melodi: J. P. E. Hartmann, 1866

I sne står urt og busk i skjul,

det er så koldt derude,

dog synger der en lille fugl

på kvist ved frosne rude.

Giv tid! giv tid! - den nynner glad

og ryster de små vinger, -

giv tid! og hver en kvist får blad,

giv tid! - hver blomst udspringer.

Giv tid! og livets træ bli'r grønt,

må frosten det end kue,

giv tid! og hvad du drømte skønt,

du skal i sandhed skue.

Giv tid! og åndens vinterblund

skal fly for herlig sommer,

giv tid, og bi på herrens stund,

- hans skønhedsrige kommer.