Viser opslag med etiketten vand i haven. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vand i haven. Vis alle opslag

søndag den 13. juni 2010

Vand i den børnevenlige have

Børn drages af vand, men kan drukne i selv små bassiner. Små vandløb er imidlertid ufarlige - de kan være en god idé i den have, der benyttes af små børn.

Nils Skaarer foreslår i bogen om temahaver, at man lader regnvandet løbe i vandrender rundt i haven i stedet for at gemme det væk under tagudhænget. Bogen har flere opskrifter på, hvordan man leder regnvandet gennem haven og lader det ende i et eller flere område med fugtighedselskende stauder.

Man kan få rislende vand i haven uden brug af vandpumpe. Samtidig leder man knap så meget regnvand ned i de underdimensionerede kloakker.

Hvis man har niveauforskelle i haven, er det nemt at lede tagvandet ned i en tønde og herfra ned i en rende, som ende i bunden af haven. Et sted på vejen kan regnen opsamles i et lille bassin, hvor man placere nogle robuste vandplanter. Børnene vil elske at følge en lille båd fra ende til anden.




torsdag den 27. maj 2010

Muffin som plantekasse og badebassin

Vi har fået en gave til børnene. Denne skønne muffinform kan bruges som badebassin og senere plantekasse (hvis man borer huller i bunden). Man kan også fylde den med is og opbevare drikkevarer til havefesten.

Muffinformen, kaldet Sweet Cake, fås i mange forskellige rappe farver hos Designdelicatessen på Frederiksberg.