Viser opslag med etiketten kolonihaver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kolonihaver. Vis alle opslag

torsdag den 16. september 2010

Kolonihavelivet


Kolonihaveliv – facts og finurligheder

Af Pernille Tranberg & Nina Schiøtz

Hvis man overvejer at investere i en kolonihave eller allerede er den lykkelige ejer af sådan en, så er denne havebog en god inspirationskilde.

Forfatterne, der har kolonihavehuse i Nyvang, Herlev, lader til at være gode socialdemokrater, som hylder det nøjsomme kolonihaveliv. Dog begræder de indimellem, at det ikke er helt økologisk nok eller åbent nok for nydanskere.

Det meste af bogen omfatter dog heldigvis fin og konkret vejledning i, hvordan man bygger hus samt anlægger og passer haven. Det er en livstilsbog fyldt med ideer til både gamle og nye kolonister. Samtidig er der en kulturhistorisk gennemgang af kolonihavehuset som fænomen.

lørdag den 17. juli 2010

Kolonihaver


Kolonihaver

Forfatter: Anita Zobel

Kolonihaver er moderne igen, og denne havebog gennemgår kolonihavernes historie og viser mange eksempler på Danmarks forskellige kolonihavehuse.

Der er fine, inspirerende billeder af både kolonihaver og -huse, indendørs og udendørs indretning.

Nogle af de gamle huse fra kolonihavernes begyndelse står i dag med den oprindelige indretning fra 50erne eller 60erne, hvilket er top trendy i dag.

Læs den, hvis du ikke kan få nok af myggenet, hængekøjer, rosenbuer, havelåger, kurvestole, liggestole, hulsten, kakkelborde, perlegardiner, flagstænger, pelargonier…