Følg årets gang i Idas Have. Læs om vores haveplan, og de mange haveprojekter vi arbejder med.
Viser opslag med etiketten haveskulpturer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten haveskulpturer. Vis alle opslag
onsdag den 2. april 2014
Sommerklar gargoyle
torsdag den 17. juni 2010
Ideer til den lille have: Inventar

Ideer fra bogen Byhaven
- Placer en buddha i haven - halvt begravet i beplantning
- Kluns plantekasser og -reoler fra supermarkedet og brug dem til potter mv. på terrassen
- Brug et gammelt gasbord som plantebord - fyld evt. en tom bordplade ud med strandsten
- Brug forvitrede havemøbler og skulpturer, der er gået lidt i stykker, i den romantiske have
- Grøn er en god farve til havemøbler i gårdhaven - den blænder ikke i stærk sol
- Hæng et gammelt fuglebur i et træ
- Læg fliser under udekøkkenet - de suger ikke fedt fra spildt mad
- Hurtigt blikfang i haven: En enkelt blomst i et dekorativt vandfad
- Skjul lysthuset i vedbend
- Plant et tulipantræ i skildpaddens løbegård
Etiketter:
den lille have,
havedesign,
haveideer,
havemøbler,
haveskulpturer
fredag den 11. juni 2010
Skummel haveskulptur
Vi ønskede os en stenskulptur i fantasy-tema: en løve, tudse, gargoyle, drage, bjørn m.v., der gerne må se lidt ond ud.
Man kan nemt finde løver og tudser og de sædvanlige skildpadder i danske havecentre, men ikke i rendyrket fantasy-stil. Man skulle ellers tro, der var behov for fantasy-elementer i haven i kølvandet på Ringenes Herre, Harry Potter, Narnia, osv. Vi fandt endelig en gargoyle i en britisk webshop - dog ikke af sten, men et frostsikkert materiale.
Gargoylen ser ond ud, men er traditionelt på det gode hold - den rækker tunge af de andre uhyrer. Vi har placeret den halvt i skjul bag den stedsegrønne, nu afblomstrede, duftsnebolle og den nyplantede bøgehæk.
Etiketter:
blikfang,
bøgehæk,
duftsnebolle,
gargoyle,
haveskulpturer
torsdag den 15. april 2010
Frostskadet nisse

Vores havenisse kunne ikke klare den hårde vinter, selvom supermarkedet påstod, at den var frostsikker. Malingen er krakeleret, og der er faldet stykker af flere steder.
Det gør den lille havenisse endnu mere modtagelig for frostskader næste vinter, så det bliver desværre ikke noget langt haveliv for hende.
Nu ønsker vi os en havenisse af granit!
Etiketter:
frostskader,
havenisse,
haveskulpturer,
sne
Abonner på:
Opslag (Atom)
