Viser opslag med etiketten gyngestativ. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gyngestativ. Vis alle opslag

mandag den 31. maj 2010

Stolper i vater


Gravearbejdet er bare hårdt arbejde. Men det vanskelige er at få stolperne til at stå lige både lodret og vandret. Der skal tages kontrolmål, og stolperne kan med fordel støttes, mens betonen størkner.

Gyngestativet skal stå fast


Der er delte meninger om, hvor dybt man skal grave stolperne i jorden. På monteringsvejledningen står der 70 cm, men i byggemarkedet og hos naboerne, der har lignende gyngestativer, mente man det var nok med en halv meter.

Det er heller ikke obligatorisk at støbe stolperne, men vi har hældt beton i hullerne for en sikkerheds skyld.

Nu står det ihvertfald fast.

Vandgran ved gyngestativ


Der står en kæmpe vandgran på naboens grund tæt på skellet og der, hvor gyngestativet skulle monteres. Rødderne gav lidt problemer, da der skulle graves huller til stolperne. Med mejsel, økse og sav lykkedes det til sidst at få rodstykket op, så gyngestativets stolpe kunne støbes i jorden.

Nyt gyngestativ

Det gamle æbletræ stod for tæt på muren til at agere forsvarligt gyngestativ, så vi har været nødsaget til at investere i et gyngestativ fra byggemarkedet. Kønt er det jo ikke, men det får måske noget patina med tiden.

Vi har plantet klatrende sommerblomster (tallerkensmækker) ved hver af de fire stolper, som forhåbentligt vil gøre det hele lidt mere æstetisk - hvis de ikke bliver trådt ned af kåde, gyngende børn :)

søndag den 21. februar 2010

Gyngestativ


Vi havde skumle planer om at lave et gyngestativ her i februar, men det er ikke til at komme i jorden nu, så vi må vente lidt. Men man kan begynde at researche, hvad det skal være for et gyngestativ. Her er et fra Jima Hegn - meget enkelt.