Vi havde skumle planer om at lave et gyngestativ her i februar, men det er ikke til at komme i jorden nu, så vi må vente lidt. Men man kan begynde at researche, hvad det skal være for et gyngestativ. Her er et fra Jima Hegn - meget enkelt.
Følg årets gang i Idas Have. Læs om vores haveplan, og de mange haveprojekter vi arbejder med.
søndag den 21. februar 2010
Gyngestativ
Vi havde skumle planer om at lave et gyngestativ her i februar, men det er ikke til at komme i jorden nu, så vi må vente lidt. Men man kan begynde at researche, hvad det skal være for et gyngestativ. Her er et fra Jima Hegn - meget enkelt.
Etiketter:
børnevenlig have,
gyngestativ,
legeredskaber
fredag den 19. februar 2010
torsdag den 18. februar 2010
Sne med sne på
onsdag den 17. februar 2010
Genbrug til haven
tirsdag den 16. februar 2010
Nu sner det igen!
Sneflokke kommer vrimlende,
henover diger trimlende,
det knyger ud af himlene,
det sluger hegn og gård,
det ryger ind ad sprækkerne
til pølserne på rækkerne,
og fårene ved hækkerne
får blink i pelsens hår.
Og poplerne bag mønningen
de duver dybt i dønningen,
og over stakke-grønningen
omtrimler kærv og neg,
det klaprer en om ørene
fra portene og dørene,
bag hvilke de små Sørene'
har rustet sig til leg.
Og gammelmor i klokkerne
med huen og grålokkerne,
hun haler op i sokkerne
og ser forsagt derud,
for nu er kålen liggende,
og nu står tjørnen stikkende
og spidder sne på piggene;
og nu kom Kjørmes-knud!
Af Thorvald Aagaard & Jeppe Aakjær 1916
mandag den 15. februar 2010
søndag den 14. februar 2010
lørdag den 6. februar 2010
Når sneen smelter...
Forhåbentligt smelter sneen snart, så haven kan komme til syne igen.
Stauder og buske bliver fint beskyttet mod frost, når der ligger et lag sne. Selv sarte planter er beskyttet mod frostskader, når der ligger et lag på 20-30 cm sne.
Når temperaturen ligger under frysepunktet og jorden samtidig er bar - altså uden et beskyttende snedække - kaldes det barfrost. Så skal planternes "fødder" dækkes af grangrene eller lignende.
Etiketter:
barfrost,
sne,
vinterbeskyttelse,
vinterdække,
vinterhave
fredag den 5. februar 2010
Meget sne
torsdag den 4. februar 2010
I sne står urt og busk og havenisser i skjul
Tekst: B. S. Ingemann, 1831
Melodi: J. P. E. Hartmann, 1866
I sne står urt og busk i skjul,
det er så koldt derude,
dog synger der en lille fugl
på kvist ved frosne rude.
Giv tid! giv tid! - den nynner glad
og ryster de små vinger, -
giv tid! og hver en kvist får blad,
giv tid! - hver blomst udspringer.
Giv tid! og livets træ bli'r grønt,
må frosten det end kue,
giv tid! og hvad du drømte skønt,
du skal i sandhed skue.
Giv tid! og åndens vinterblund
skal fly for herlig sommer,
giv tid, og bi på herrens stund,
- hans skønhedsrige kommer.
Etiketter:
havenisse,
sange om haven,
sne,
vinterhave
onsdag den 3. februar 2010
Det er hvidt herude
Tekst: St. St. Blicher, 1838
Melodi: Thomas Laub, 1914
Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.
Det er tyst herude,
kun med sagte pik på rude
melder sig den små musvit.
Der er ingen fugl, der synger,
finken kun på kvisten gynger,
ser sig om og hvipper lidt.
Det er koldt herude,
ravne skrige, ugler tude,
søge føde, søge læ.
Kragen spanker om med skaden
højt på rygningen af laden,
skeler til det tamme kræ.
Hanen sig opsvinger
på en snemand, sine vinger
klaskende han sammenslår.
Krummer halsen stolt og galer -
hvad monstro han vil, den praler?
Hvis endda om tø han spår!
Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges,
atter vinden om til nord!
Kom, sydvest, som frosten tvinger,
kom med dine tågevinger,
kom og løs den bundne jord!
Abonner på:
Opslag (Atom)